LIVSSTIL

d. 30 juli 2011


LISTE OVER PROBLEMATISKE STOFGRUPPER


AHA-STOFFER
Findes i cremer der indeholder syrer lavet af frugt- eller mælkesukker, hvilket også benævnes AHA-stoffer (står for alpha-hydroxy-acids). Der findes tillige betahydroxysyre (BHA) og stoffer kombineret af alfa- og betahydroxysyre. Den kortsigtede virkning er, at din hud bliver mindre modstandsdygtig overfor sol, herunder også UV-stråler, mens de langsigtede virkninger endnu ikke er klarlagte. AHA-stofferne bevirker, at det øverste hudlag fjernes, således at væksten af nye hudceller fremmes, hvilket er årsagen til, at cremer indeholdende disse stoffer ofte befinder sig i anti-rynke kosmetiske produkter. 


AROMATISKE AMINER 

Specifikke azofarvestoffer, som anvendes til at farve tekstiler med, der derfor ofte kommer i berøring med huden, kan danne 22 forskellige kræftfremkaldende aromatiske aminer

. Desuden er det påvist, at mange af aminerne herforuden bevirker overfølsomhed, genetiske foranringer på cellulært niveau, skader på forplantningsevnen og endvidere er meget miljøskadende. 


BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE

Bromerede flammehæmmere påvirker både miljø og sundhed meget negativt.  Bl.a. er de svært nedbrydelige og kan igennem fødekæden ophobes (bioakkumulation), og til sidst ende i fedtvævet hos dyr og mennesker. Stofgruppen dækker over en række kemikalier, der alle har tilfælles, at de kan tilsættes forskellige produkter, så risikoen for at de bryder i brand mindskes. Fælles for stofferne er, at de kemisk set alle indholder en phenolring med et eller flere bromatomer påhæftet hertil. Miljøstyrelsen mener, at der forekommer omtrent 40 forskellige grupper af bromerede flammehæmmere, og at Danmark desværre årligt importerer imellem 300-600 tons af produkter, hvortil der er tilsat varierende brommerede flammehæmmere. 
Hver gang vi anvender produkter (fx elektroniske), som indholder de omtalte stoffer, vil stofferne frigives til omgivelserne. I vores bolig betyder dette, at stofferne bl.a. vil kunne findes i støv, og når produkterne bortskaffes, vil de brommerede flammehæmmere end i miljøet hvor de nedbrydes meget langsomt, og langsomt akkumuleres op igennem fødekæderne. 
Flere af de brommerede flammehæmmere menes at kunne skade fostre under gravididet, være kræftfremkaldende, være hormonforstyrrende og reducere fertilitetsevnen. 
I dag er de to brommerede flammehæmmere octaBDE og pentaBDE forbudt at anvende ifølge EU i produkter, mens vi stadig vil kunne finde bl.a. TBBPA (tetrabromobisphenol-A) og HBCDD (heksabromcyklododekan) i mange af vores produkter i dag. 

FTALATER 
En stofgruppe, bestående af estere af ftalatsyre, som anvendes til at gøre plastik blødt (særligt ortho-ftalater). Stofferne menes at være hormonforstyrrende, miljøskadende (afgives til grundvandet og jorden via lossepladser) og påvirke fertilitetsevnen negativt. Ftalater bindes ikke direkte til plastikprodukterne, og afgives derfor gradvist til omgivelserne, og eftersom særligt børn har en tendens til at sutte på legetøj, bestående af bl.a. plastik, vil de i højere grad være udsatte for ftalaternes negative påvirkning. Det gælder særligt ftalatet PVC. Herforuden kan du særligt støde på ftalaterne PUR (polyurethan) og EVA (ethylen-vinyl-acetate) som anvendes i skumplast. I Danmark er der forbud mod ftalater i produkter til børn, men forbuddet gælder desværre ikke i hele EU. 

ISOCYANATER 

Stofgruppens stoffer har alle tilfælles at de er kemiske forbindelser, der alle har en eller flere 

N=C=O-grupper bundet til sig. Det problematiske ved stofgruppens stoffer er, at de
 kan være astma- og allergifremkaldende. Særligt anvendte er toluen-diisocyanat (TDI), methylen-bisfenyl-isocyanat (MDI) og hexametylen-diisocyanat (HDI), hvor TDI og MDI herforuden også er kræftfremkaldende og  kan bevirke genetiske ændringer i vores arvemasse. Stofferne forekommer ofte i produkter som lim, lak, fugemasse, isolering til vinduer, men ligeledes kan isocyanater anvendes til at fremstille polyurentanplast (PUR/PU), som bruges i fx madrasser og overtøj. 


Desværre forekommer der ingen deciderede lovmæssige forbud mod anvendelse af stofgruppen. 



KLORPARAFFINER
Stofgruppens stoffer har tilfælles at de alle består af en n-alkankæde i varierende længde, som er kloreret. Problemet med stofferne er, at de alle er yderst miljøskadelige, særligt for vandmiljøet, hvor de ophobes i fødekædens mange led, og herigennem også kan ende hos os slev. Jo mere klor stofferne indeholder, jo mere fedtopløselige bliver de, og jo lettere ophobes de i fedtvæves hos organismer i fødekæderne, hvor de ikke let forsvinder igen. De findes bl.a. i smøremiddel, lim og maling. 

KULBRINTEBLANDINGER
En stofgruppe, der menes at være yderst kræftfremkaldende og påvirke vores genetiske egenskaber negativt. 

NANOSTOFFER
Stofferne herunder er meget forskellige, og har mange varierende egenskaber. Stofferne i denne stofgruppe har derfor kun deres størrelse tilfælles. Der er stadig meget stor tvivl om stoffernes gode og dårlige egenskaber - nogle undersøgelser påpeger det fantastiske ved nanoteknologi, mens andre undersøgelser pointerer det dårlige ved selv samme stoffer. Men vil du være sikker, er det naturligvis en god ide at undgå produkter med nanopartikler tilsat - de langsigtede virkninger heraf er stadig ikke kortlagte. 

NONYLPHENOL OG NONYLPEHOLETHOXYLATER
Nonylphenolethoxylater, som er tensider (vaskeaktive stoffer) er ethoxylater af nonylphenoler. Førstnævnte stof anvendes fx i vaskepulver, men det nedbrydes siden til nonylphenol, og dette stof er påviseligt meget sværtnedbrydeligt i naturen og menes at være meget hormonforstyrrende. 

ORGANISKE TINFORBINDELSER
Organiske stoffer, hvortil der er bundet tin, fx tributyltin (TBT), dibutyltin (DBT) og tripenyltin (TPT). Stofferne er hormonforstyrrende, påvirker immunforsvaret negativt og kan i naturens fødekæder ophobes, så de også ender hos mennesker. De anvendes bl.a. i maling, tekstil, plast og træprodukter. 

PAH
En stor stofgruppe, der også ofte benævnes tjærestoffer, men hvis kemiske navn er polycykliske aromatiske hydrokarboner (PAH). Fælles for dem er, at de alle har aromatiske ringe (benzen-ringe) i deres kemiske opbygning. Stofferne menes at være kræftfremkaldende (særligt benzo(a)pyren, BaP), at kunne påvirke vores genetiske arvemasse negativt, skade fostre og reducere fertilitetsevnen samt immunforsvarets styrke. 
PAH-stoffer dannes bl.a. i almindelige brændeovne, hvis brændet ikke brænder godt, ved biludstødning, ved røg fra kraftvarmeværker og ved forbrændingsanlæg. Ligeledes frigives der PAH fra gummidæk, bl.a. bildæk, når de slides på vejene, idet HA-olier, som dækkene indeholder, bl.a. er dannet ud fra PAH-stoffer. 

Vi kan optage PAH-stofferne via maden og via luften. 





PARABENER


Parabener er estere af para-hydroxybenzoesyre, og fælles for parabenerne er, at de har forskelligt antal kulstoffer bundet til deres estergruppe. De findes bl.a. i kosmetik- og plejeprodukter (særligt methyl-, ethyl-, propyl-, isopropyl-, butyl-, og isobutylparaben), i nogle fødevarer, fx slik, snaks og kød samt ved flydende kosttilskud (angives med E-numrene E214, E215, E218 og E219 samt ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat og natriumsalte). Parabenerne menes at være hormonforstyrrende, men særligt har de en negativ effekt på vores sundhed, hvis de indtages i forbindelse med andre skadelige stoffer - der opstår en såkaldt cocktail-effekt. Desværre er parabenerne fortsat tilladte at anvende i EU, men Svanemærket i Danmark anvender ikke parabener i deres produkter. 




POLYFLUOREREDE STOFFER
Alle stofferne i denne stofgruppe har tilfælles, at der på deres carbonkæde forekommere flere flourforbindelser som erstatning for hydrogen. De er alle sværtnedbrydelige stoffer, som kan bioakkumuleres i fødekæderne, dvs. ophobes i fødekædernes enkelte led og evt. ende hos mennesket. Flere af stofferne menes at være kræftfremkaldende. De anvendes i bl.a. imprægningsmidler, vandafvisende tekstiler, teflonpander, smøremidler, maling, mv. Kun svanemærket sikrer, at der ikke forekommer så mange polyfluorerede stoffer i produkterne.


POLYKLOREREDE PHENOLER
Er alle stoffer bestående af en benzenring med én hydroxygruppe og op mod fem cloratomer. Stofferne menes at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, fx pentachlorphenol (PCP), der anvendes til at konservere tekstiler. Stofferne er meget dårlige for miljøet, hvori de ophobes og koncentereres. 


SILIKONESTOFFER
Silikonestoffer, også benævnt siloxaner, er en stor og varieret stofgruppe. Alle stofferne har dog tilfælles at de er både miljø- og sundhedsskadelige. Bl.a. er de meget stabile, og nedbrydes kun langsomt i miljøet, hvorfor de let kan ophobes i fødekæderne (bioakkumulering). De mest udbredte siloxaner er octamethylcyclotetrasiloxan (eller cyclotetrasilodan) og decamethylcyclopentasiloxan (eller cyclopentasiloxan), som bl.a. findes i deodoranter, silikonefugemasse, maling, kosmetik, tekstiler og rengøringsmidler. EU har desværre ikke foretaget et forbud imod anvendelsen af stofferne i produkter.


Kilde: http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-info/stofgrupper


___________________________________________________________________

d. 27 juli 2011

Dårlige deodoranter 

En deklarationstest af 53 forskellige deodoranter foretaget af den norske miljøorganisation Grønn Hverdag viser, at særligt silikonestoffet cyclopentasiloxan var meget benyttet i store koncentrationer i de undersøgte deodoranter. I indholdsfortegnelsen for deodoranter er indholdsstofferne nemlig organiseret efter koncentrationsstørrelse, hvor meget af de enkelte stoffer der er tilført i deodoranterne.

Som parallel til den norske undersøgelse, har også Den Danske Miljøstyrrelse i 2007 undersøgt en lang række deodoranter på det danske marked, hvor over 10% af deodoranterne indholdt cyclopentasiloxan.

Problemet med silikonestoffet cyclopentasiloxan (også kaldet decamethylcyclopentasiloxan) er, tilhørende stofgruppen siloxaner, at det ophobes i miljøet, er sværtnedbrydeligt idet det er et utroligt stabilt stof og kan akkumuleres i stadig større koncentrationer i fødekæderne, så de bl.a. ender hos os selv. Stoffet udledes særligt til miljøet via luften eller spildevandet. Siloxaner generelt anvendes bl.a. i silikonefugemasse, maling, kosmetiske produkter, tekstiler og rengøringsmidler. Selvom mange undersøgelser påpeger, at anvendelsen af cyclopentasiloxan er miljø- og sundhedsskadeligt har EU ikke pålagt nogle begrænsninger mht. brugen af omtalte stof i kosmetiske produkter. Selv i svanemærkede produkter vil du kunne finde cyclopentasiloxan, men generelt forekommer stoffet ikke i stort omfang i danske produkter - dog stadig i mange udenlandske produkter.

Ud over cyclopentasiloxan findes også octamethylcyclotetrasiloxan (også kaldet cyclotetrasiloxan), der ligeledes er meget udbredt i anvendelse af bl.a. kosmetiske produkter.

Hvad du selv kan gøre er, at at undgå kosmetik hvor særligt siloxanerne cyclopentasiloxane, cyclomethicone og cyclotetrasiloxane indgår.

Kilde: http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/din-personlige-pleje/miljogift-uden-begraensning

___________________________________________________________

d. 26 juli 2011

Elskværdig eller elendig eyeliner?

Via en test, foretaget af IMS, har det været muligt at belyse, hvorledes en række udvalgte, og ofte anvendte eyelinere, på det danske marked, påvirker vores sundhed. Se testresultaterne her.

__________________________________________________________

d. 26 juli 2011

Pålideligt pudder?

IMS har foretaget en stor undersøgelser af en række udvalgte puddere, som ofte anvendes af kvinder i Danmark. Resultatet var slående - ingen af de puddere, som forekommer på det danske marked overholdte kriterierne. Se videre om de undersøge puddere her.

____________________________________________________________

d. 26 juli 2011

Forgiftet af din foundation?

IMS har foretaget en test af de mest almene anvendte foundations på det danske marked, hvor MAC, Blot Loose Powder, var den største testvinder. Resten af de undersøgte foundations kan du se her.
Se desuden mere indgående hvad testresultaterne var her.

_____________________________________________________________

d. 25 juli 2011

Vær forsigtig med fugtighedscremerne!

Selvom det virkelig kan være tillokkende at fugte huden efter en lang dags arbejde og slænge sig tilbage i sofaen, så skal du nok lige tænke dig om en ekstra gang, inden du påfører din hud et tykt lag fugtgivende creme. Det tyske forbrugermagasin Öko-test har nemlig lige offentliggjort, at særligt tyske fugtighedscremer indeholder en lang række parfumestoffer, der kan være med til at fremkalde allergiske reaktioner.

I undersøgelsen foretaget af Öko-test undersøgte man en lang række tyske butikker med udvalgte 25 mærker på fugtighedscremer, og i alle foretagne tests fandt man parfumestoffer, og enddog også i flere af dem polycykliske moskusforbindelser, som er sværtnedbrydelige stoffer, der ophobes i vores fedtvæv og mistænkes for at være skadeligt for vores sundhed.

Af de undersøgte fugtighedscremer var 11 heraf naturkosmetiske produkter, som var konserveret med æteriske olier og alkoholer, mens de resterende 14 konventionelle cremer var tilsat forskellige klorerede forbindelser, parabener, formaldehyd eller formaldehydfraspaltere som konserveringsmidler. Parabener er bevisligt hormonforstyrrende, mens æteriske olier, formaldehyd og formaldehydfraspaltere alle er allergifremkaldende. Visse alkoholer og klorerede forbindelser giver ligeledes allergi.

Hvad du som forbruger også skal være opmærksom på, er at denne test er foretaget ud fra et tysk synspunkt og ud fra tyske markedsbetingelser. Dvs., at den tyske test ikke direkte kan overføres til de forhold som gør sig glædende i Danmark. Bl.a. kan de tyske produkter indeholde mange andre stoffer, som adskiller sig fra de danske produkter, fx methylparaben, der ikke angives i Öko-testen, men som i Danmark, når IMS foretager undersøgelser af danske kosmetikprodukter, betegnes som yderst problematisk og sundhedsskadeligt. Altså kommer de tyske naturkosmetikprodukter til at fremstå som bedre end de ville gøre, hvis det var de danske myndigheder IMS der foretog fuldkommen samme test af samme produkter.

Det bedste er derfor at holde dig til danske produkter, gerne svanemærket, og tjekke indholdsdeklarationen for forskellige stoffer, der kan være sundhedsskadelige. Og så naturligvis være opmærksom på, at selvom produkter fra fx Danmark og Tyskland ser ens ud mht. indpakningen, kan de sagtens indeholde fuldkommen forskelligartede stoffer.

Kilde: http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/din-personlige-pleje/masker-giver-andet-end-fugtighed-til-ansigtet
______________________________________________________________

d. 24 juli 2011

Rynkecremer er rystende usunde

Hvem vil ikke gerne bevare en frisk og sund hud hele livet? Salget af rynkecremer på verdensplan understreger tendensen til, at vi for alt i verden vil holde alderdommens spor væk. Men rynkecremerne er ikke så gode som de lige umiddelbart fremhæves som værende.

En dansk undersøgelse er netop blevet foretaget af Videnscenter for Allergi med fokus på en række rynkecremer i Danmark.  Undersøgelsen påviste, at mange af cremerne var tilsat små mikrokapsler, fedtstofferne ethosomer, der skal få cremen til at trænge længere ind i huden end normalt, hvilket bl.a. menes at øge risikoen for udvikling af allergiske reaktioner på længere sigt. Ethosomernes evne til at kunne indkapsle stoffer og fremme transporten ind i huden gør nemlig ikke kun, at rynkecremen transporteres længere ind i huden, men også at mindre partikler, der kan opløses i fedt, ligeledes kan trænge ind i huden og herigennem virke allergifremkaldende.

Undersøgelsen var samtidig med til at klarlægge noget ganske nyt og banebrydende. Når allergifremkaldende fedtopløselige stoffer nemlig indkapsles fremkalder de kraftigere allergiske virkninger, end de ville have gjort, hvis de ikke var indkapslede. Dette betyder, at risikoen for udvikling af allergi øges, samt at allergikere kan risikere at udvikle endnu værre allergiske reaktioner.

I undersøgelsen var der kun fokus på ethosomernes virkning, men der findes et hav af andre mikrokapsler som bruges i diverse cremer - fx liposomer, felexosomer, niosomer og transfersomer. Som forbruger er det dog svært at finde rundt i denne jungel, idet varedeklarationerne kun angiver hvordan mikrokapslerne er opbygget, ikke hvilket fedtstof selve kapslerne er fremskabt af.

Hvad man selv kan gøre som forbruger er desværre begrænset. Man kan selvfølgelig forsøge at være opmærksom, og undgå produkter der benytter nogen form for mikrokapsler. Ved at anvende produkter fra miljømærket Svanen eller fra Astma-Allergi forbundet i Danmark, kan man i det mindske sikre, at produkterne ikke indeholder partikler på nano-form - men det sikrer dog ikke, at rynkecremerne ikke indholder mikrokapsler.

Kilde: http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/din-personlige-pleje/cremer-kan-oge-risikoen-for-allergi

___________________________________________________________

d. 23 juli 2011

Har du tjek på dine økologiske plejeprodukter?

Hvis du, ligesom mange andre, oplever udbuddet af cremer som en uoverskuelig jungel, så fat mod! Nu findes der nemlig en god guide, der kan hjælpe dig på vej.
Bare kig her.

____________________________________________________________

d. 22 juli 2011


Undgå hovedpinepiller med paracetamol og acetylsalicylsyre, hvis du vil have sunde sønner

Længe har forskere forsøgt at finde svar på den øgede misdannelse af kønsorganer hos drengebørn og det høje niveau af testikelkræft i Danmark, og nu har dansk forskning foretaget af DTU Fødevareinstituttet og Rigshospitalet måske været med til at give en forklaring. Forsøg med hovedpinepiller indholdende paracetamol og acetylsalinsyre, som hidtil har været brugt flittigt som smertelindrende middel til gravide, viser nu, at anvendelse af netop sådanne hovedpinepiller i mere end 2 uger i andet trimester, kan bevirke, at deres evt. sønner fødes med testikelmisdannelser. Misdannelserne svarer til det man tidligere har set ved øget indtagelse af ftalater.

Resultaterne bakkes op af forsøg med rotter, hvor han-rotters forplantningssystem blev kraftigt påvirket ved moderrottens indtagelse af de virksomme stoffer i hovedpinepiller mens den var drægtig. Dette førte til kryptorkisme, dvs. at en eller begge testikler ikke kunne komme på plads i pungen hos han-rotterne. Andre forsøg påpeger, at dette senere kan føre til forringet sædkvalitet og risiko for udvikling af testikelkræft hos mænd.

Kilde: http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/din-personlige-pleje/hormonforstyrrende-hovedpinepiller,

______________________________________________________________

d. 21 juli 2011

Vask hænder!
- så undgår du brommerede flammehæmmere

En ny undersøgelse i USA foretaget på 31 kontorer, hvor personalet blev udsat for et indeklima påvirket af elektronik, møbler, tæpper mv. tilsat bromerede flammehæmmere, har vist, at vasker de ansatte hænder flere gange dagligt, mindskes deres indtag af særligt gruppen polybromerede diphenyl ethere (PBDE), en undergruppe af brommerede flammehæmmere, som undersøgelsen havde fokus på.

Brommerede flammehæmmer menes bl.a. at kunne ophobes i vores fedtvæv, og herigennem føre til fx kræft, fosterskader, hormonforstyrrelser og mindsket fertilitetsevne. Stofferne tilsættes bl.a. elektroniske redskaber for at minske risikoen for udvikling af brand.

Forskerne kunne påvise, at når der var høje koncentrationer af PBDE i støvet i kontorerne, var koncentrationen af PBDE tilsvarende højt på hænder og i blodbanen hos de ansatte (derfor må det antages af brommerede flammehæmmere kan optages fra støvet via huden eller munden). Men ved netop at vaske hænder fire gange dagligt eller mere, blev koncentrationen af ikke kun bakterier, men ligeledes PBDE på huden, reduceret. Faktisk var disse ansattes PBDE-koncentration i blodbanerne mere end tre gange lavere end hos de kollegaer, som ikke vaskede hænder lige så hyppigt.

For selv at undgå brommerede flammehæmmere, kan du derfor i øget grad vaske hænder flere gange dagligt, men du kan ligeledes forsøge at holde dig til miljømærkede produkter. Og har du børn, vil det særligt være vigtigt at huske at vaske deres hænder, idet de ofte er i kontakt med legetøj og støv på gulvet som kan indeholde brommerede flammehæmmere. Desuden kan det være en god idet at vaske dine produkter af for støv ofte - dvs. sørge for en regelmæssig og grundig rengøring. Hertil kan det anbefales at anvende en støvsuger med HEPA-filter, der netop kan opsamle de mindste partikler, som bl.a. de brommerede flammehæmmere kan være bundet til, og ligeledes er det en rigtig god idet med en daglig udluftning året rundt - gerne flere gange dagligt kortvarigt.

Kilde: http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/hjemmet/faerre-problematiske-stoffer-efter-handvask

___________________________________________________________

d. 19 juli 2011

Musikkens betydning for mennesket

De bløde toner, der snor sig om dit hjerte, frembringer indestængte følelser. Vi kender alle musikkens vidunderlige og forunderlige påvirkning. Men hvorfor har musikken denne betydning? Hvorfor oplever vi disse mange følelser når vi lytter til et bestemt musikstykke? Og er disse følelser kulturelle eller universelle? Har mennesket altid fremskabt de magiske toner?

Faktisk viser mange arkæologiske fund af bl.a. primitive fløjter, at musikken kan have rødder 150.000 år tilbage i menneskets historie, - ja, måske enda længere.

Om bestemt musik knytter sig til en bestemt kultur, har en undersøgelse, foretaget af Thomas Fritz fra Max Planckinstitut, kastet lys over. Han rejste til Centralafrika for at opsøge mennesker, der aldrig havde oplevet vestlig musik. I Camerouns Mandarabjerge fandt han Mafa-folket, der levede uden elektricitet og fremstillede egen musik.
I et forsøg skulle 21 mafaer nu lytte til 43 vestlige instrumentale numre, fra forskellige musikgenrer, der alle var komponeret for at vække bestemte universelle følelser. Efter hvert musiknummer skulle de enkelte mafaer pege på et billede af ansigter, der udtrykte de følelser de oplevede, da de hørte numrene. Og selvom ingen af mafaerne før havde hørt vestlig musik, blev musikkens toner forbundet korrekt i op mod 60 af tilfældene.
Herved understregede denne undersøgelse, at musik på tværs af kulturer, kan vække særlige universelle følelser, dvs. at musik er integreret i selve den menneskelige biologi, den evolutionært stadfæstet i mennesket.

Forsøg med børn har i alt fald påvist, at musisk sans er medfødt. Nyfødte babyer har både rytmesans og kan følge takten i musikken. Dette er undersøgt via målinger af 14 nyfødte babyers hjerneaktivitet ved varierende musisk stimuli foretaget af István Winkler fra Ungarns Videnskabelige Akadami i Budapest.
Ligeledes har andre videnskabelige forsøg understreget opfattelsen af, at den musiske sans er medfødt. Bl.a. kan musik påvirke hjernen på samme måde som madindtagelse og sex ved at stimulere og aktivere hjernens belønningscenter, så vi oplever en lykkefølelse.

Men det kan undre, at vi overhoved fremstiller og lytter til musik. Hvilken biologisk gavn har det mon for mennesket? Darwin og andre forskere har igennem århundrede forsøgt at løse musikkens mysterium. Resultatet har bl.a. været en hypotese om, at musik måske kan skyldes seksuel selektion, hvorved musik er blevet benyttet som et tiltrækningsmoment ved partnervalg. Hvad der dog taler imod hypotesen er, at også nyfødte babyer kan opleve følelser ved musisk stimuli, længe før den kønsmodne alder.
En anden hypotese understreger, at fremstilingen af musik kan have været med til at fremme og styrke det sociale sammenhold mellem mennesker - fx i krige.
Begge hypoteser kan dog ikke hverken verificeres eller falsificeres pga. manglende mulighed for indsamling af empirisk data.

Hvor forskerne dog synes at kunne nå mere til enighed er, at musik har oprindelse i det talte sprog - de deler samme toner og fonemer, ordnet i komplekse strukturer der samlet skaber bestemte mønstre og regler. Denne teori understreger dog også, at mennesket således må opfatte musiske mønstre forskelligt afhængig af deres talte sprog. Sammenhængen mellem sprog og musik er tillige undersøg af nerveforskeren Dale Purves ved Duke University i North Carolina i USA. Han har påvist, at de toner, som opfattes som behagelige på et klaver, svarer til de frekvenser, der definerer vokallydende i menneskets tale, uanset hvilket sprog der er tale om. Hermed er samspillet mellem talens udtale og hjernens tolkning evolutionært nået til en fordeling af frekvenser, der egner sig til en menneskelig kommunikation. Med sproget som grundlag for musikken, kan dette forklare, hvad der har drevet den evolutionære udvikling, eftersom en mere nuanceret kommunikation har givet vores forfædre en fordel i kampen for overlevelse.
Teorien er dog ikke fuldkommen verificeret, og musikkens mysterium er fortsat uafklaret og komplekst - selvom mennesket har forsøgt at forstå og afklare dette mysterium i århundrede. Men måske er der visse ting som vi mennesker aldrig helt bør forstå ...

Kilde: http://illvid.dk/mennesket/psykologi-adfaerd/musikkens-magt-har-roedder-i-biologien

____________________________________________________________

d. 18 juli 2011

Duften er nok ... 

I et østrigsk forsøg blev 66 unge mænd stillet opgaven, at give forskellige kvinder karakterer ud fra, hvor tiltrækkende de oplevede kvinderne. Ved at fremstille et syntetisk duftstof identisk med den duft der opstår i skedeslimen, når en kvinde har ægløsning, var det muligt for forskerne at undersøge, hvilken betydning dette duftstof havde for mændendes oplevelse af kvinderne. Når mændene først fik lov til at dufte til det syntetiske duftstof, og siden så billeder af kvinderne, mistede de fuldkommen evnen til at vurdere kvindernes udseende, og anså dem alle for lige attraktive. Duftstoffer fra andre tidspunkter af kvindens menstruationscyklus havde slet ikke samme indvirkning - kun det duftstof, som opstår når kvinden er mest frugtbar.

Kilde: http://illvid.dk/mennesket/kroppen/duft-af-aegloesning-taender-manden


_____________________________________________________________________


d. 4. juli 2011


Bisphenol A og han-mus

Vi er ofte i berøring med Bisphenol A i vores hverdag. Stoffet, der menes at være hormonforstyrrende, anvendes bl.a. i plastikfremstilling, hvorved det fx findes i vandflasker, sutteflasker, konservesdåser, medicinaludstyr, mobiltelefoner, mv. og endvidere kan stoffet nemt overføres fra beholdere til vores fødevarer, således at vi, og særligt vores børn - ja, enddog fostre - udsættes for de bivirkninger som stoffet har. 

Netop i forhold til stoffets påvirkning af fostre, har en forskergruppe fra University of Missouri i Amerika nu offentliggjort et studie i PNAS. Ved at give drægtige mus Bisphenol A og dernæst undersøge musefostrene, har det været muligt at undersøge, hvorledes stoffet ikke kun påvirker musene i fostertilstanden, men ligeledes musene senere i livet. Resultaterne var slående. Han-mus, som i fostertilstanden var udsat for Bisphenol A, blev i langt de fleste tilfælde fravalgt af hun-mus ved partnervalg i parringsperioder, og ligeledes reduceredes musenes evne til at udføre seksuelt orienterede aktiviteter og adfærd - bl.a. i forhold til udvidelse af deres territorium i jagten på hunner under parringsæsonen. Samtidig var hun-musenes ønske om at tage sig af sit afkom, som var blevet udsat for påvirkning af Bisphenol A, kraftigt formindsket. Ved også at undersøge selve stoffets indvirkning på hjernens udvikling hos han-musene, kunne forskerne konkludere, at han-mus udsat for Bisphenol A i fosterstadiet senere i livet oplevede hormonforstyrrelser, som bevirkede, at hjernernes udvikling mindede uhyggeligt meget om hun-musenes hjerner. 

Der er altså tale om, at Bisphenol A har en østrogenligende virkning, men i modsætning til, hvad man kunne have forventet, var der ingen tegn på, at testosteronniveauet eller udviklingen af kønsorganer blev påvirket. Det er således musenes adfærd som påvirkes, som ikke kan måles via de fysiske parametre, der normalt anvendes. 

Det essentielle ved undersøgelsen var, at doseringen af tilført Bisphenol A til de drægtige mus, svarede til samme gennemsnitlige dosering, som mange mennesker udsættes for. Selvom der er tale om mus, er resultaterne tankevækkende, særligt fordi andre undersøgelser af samme hormonforstyrrende stof underbygger resultaterne. 


__________________________________________________

d. 25. januar 2011


PARTNERVALG - ER DET HELT TILFÆLDIGT?

Nej, ikke hvis du vurdere sagen ud fra en biologisk synsvinkel. Forskning har nemlig bevist, at der er visse klare biologiske faktorer, som har en stor indvirkning på partnervalget - og her skal det nævnes, at det er kvinden som vælger manden, ikke omvendt! Spørgeskemaundersøgelser i Amerika har bl.a. påvist, at mænd i højere grad er interesserede i det seksuelle samleje med en fremmed kvinde, end en kvinde omvendt er i det seksuelle samleje med en fremmed mand - den biologiske årsag hertil er, at der med det tilfældige seksuelle samleje er forbundet en langt større grad af risiko for graviditet, hvorved kvinden instinktivt vurderer hvilke mænd hun bør satse på genetisk for at hendes afkom får de bedste overlevelsesmuligheder. For at vurdere en mand har kvinden særligt fokus på kropslig symmetri, bl.a. i forbindelse med en mands evne til at danse, men tillige mht. mandens udseendesmæssige symmetri. Herudover spiller mængden af det mandlige testeron også ind. Jo mere en mand har af dette hormonstof, jo bredere skuldre, markante kæbepartier, dybere stemmer, bredere hænder og større skægvækst har en mand. Og jo mere tiltrukket bliver en kvinde biologisk set af en mand.


Hvad der dog tillige spiller ind på en kvindes valg af manden, er immunforsvaret. Man plejer at sige, at vi tiltrækkes af vores modsætninger - og der er faktisk noget om snakken. En kvinde vil nemlig klart vælge en mand med et modsat immunsystem end hende selv, idet en sammenblanding genetisk af disse to modsatrettede immunsystemer vil fremme hendes afkoms overlevelsesmuligheder, bl.a. ved at reducere dets udvikling af sygdomme og begrænse risikoen for ufrivillig abort, mv. For at påvise dette har en række forskere foretaget et forsøg med 49 kvinder og 49 mænd. Mændene skulle sove med en T-shirt i et døgn og dernæst aflevere dem til forsøgslederen. Kvinderne skulle nu, uden at have set mændene, vurdere hvilke mænd de troede var mest attraktive og tiltrækkende udelukkende ud fra mændenes duftstoffer (feromoner) i T-shirts'ene. Resultatet var tydeligt - størstedelen af kvinderne valgte mænd med modsat immunforsvar. Dog skal det nævnes, at der er forskel på om kvinderne anvendte p-piller eller ej. Ved brug af p-piller, hvormed du snyder kroppen til at tro at den allerede er gravid, forekom faktisk det fuldkommen modsatte - kvinderne søge mænd med samme immunforsvar som dem selv. Årsagen kan biologisk være, at kvinderne søger tryghed i de familiære dufte (dvs. samme immunforsvar) under drægtighed. Sprøgsmålet som hermed opstår er, om kvinder som dermed bruger p-piller i dag i virkeligheden således søger mænd med samme immunforsvar som dem selv (og her er tiltrækningen mellem kønnene således god), men så snart kvinderne ophører med at anvende p-piller, for f.eks. at blive gravide, vil de jo tiltrækkes af det modsatrettede immunforsvar, og dermed vil deres mænds dufte forekomme utiltrækkende. Det kan sætte spørgsmålstegn ved brug af alle de moderne medikamenter som vi i dag fylder vores krop med.

Mht. feromoner (kemiske signalstoffer) skal det desuden nævnes, at det i en nylig undersøgelse er bevist, at kvinder, når de græder, udstille visse feromoner, som virker dæmpende på mænds aggressivitet og sexlyst (kan måles på bl.a. testeronmængden i mændendes spyt). Så hvis mændene syntes medfølende når du græder, så kan det faktisk forklares biologisk!

Kilde: http://www.dr.dk/sundhed/Forskning/2011/0107120318.htm

Ønsker du at læse endnu mere om de mange feromoner som vi konstant udskiller uden at vi er bevidste om dette, og som signalerer til vores omgivelser, så kan du læse videre via dette link:

http://viden.jp.dk/binaries/an/8316.pdf
______________________________________________________


mandag d. 9 august 2010

HENRIVENDE HÅR – få nyt liv til dine lokker!


Dit hårs glansfuldhed afhænger meget af din krops sundhedstilstand. Ved at spise sund og nærende kost, med mange vitaminer og mineraler sikrer du dig et levende og tykt hår. Kalk, silicium, selen, magnesium, zink, B-vitaminer og omega-3-fedtsyrer er alle suveræne kosttilskud til en sund hårpragt. Via hovedbundsmassage, akupunktur eller naturlægemiddelet Tempeltræ øges blodcirkulationen i hovedbunden og hårrødderne til få tilført mere næring. På denne måde kan du altså også gavne dit hår og gør det mere glansfuldt.


Hvis dit hår ikke tilføres nok næringsstoffer, hvis du udsættes for en periode med meget stress eller hvis der forekommer store hormonelle ændringer i din krop (f.eks. ved fødsel, ophør med hormontilskud og overgangsalder), ved større vægttab, ved sygdomme og sygdomsbehandling, m.m. vil det miste sin glans og du vil kunne opleve et unormalt stort hårtab.


___________________________________________________________



mandag d. 9 august 2010

SMUK OG REN HUD - Sådan plejer du bedst din hud

Vores hverdag er hele tiden præget af forurening, stress, usund kost, kemikalier, osv., som alle er faktorer der påvirker vores hud.

Huden er din krops største organ. Den udgør dit ydre immunforsvar, som er med til at beskytte dine indre organer mod udefrakommende bakterier. Samtidig har huden en stor afgiftende effekt, og har du derfor problemer med huden som udslæt, uren hud og hudsygdomme kan det være et tegn på, at din krop har svært ved at afgifte din krop via din krops andre afgiftende organer (nyrerne, leveren og tarmen).
Du kan faktisk bruge din hud som indikator for din sundhedstilstand som helhed. Stress, mangel af f.eks. vitaminer og mineraler, hormonelle ubalancer, m.m. kommer alle til udtryk via din hud. Plejer du derfor din krop ordentligt indefra, i stedet for at tilføre den unødvendige cremer med diverse ingredienser og kemikalier udefra, vil det også vise sig via din hud, som vil blive ren og med en strålende glød.

Gode tips til en ren og sund hud
Der findes nogle meget simple, men effektfulde, retningslinjer, som vil gavne din hud med garanti.

Først og fremmest er det vigtigt at du får sovet ordentligt og er udhvilet så du får mere overskud og energi i hverdagen. Undersøgelser påpeger faktisk, at søvn kan være med til at modvirke rynker og ældning.

Et andet enkelt tip er at drikke rigeligt med vand, idet vand er med til at fremme udskillelsen af affaldsstoffer i din krop. Hvis du indtager meget kaffe, stærk te eller alkohol i løbet af en dag bør du drikke ekstra vand for at fremme afgiftningen af kroppen og fordøjelsesprocessen.

Men vand og søvn er ikke kun metoder hvormed du kan rense din hud. Motion og frisk luft gør din hud spændstig og smidig, og er en af de mest effektive hudrensningsmetoder. Samtidig får din hud en indre sund glød. Særligt hvis du er ryger skal du overveje stærkt at indføre motion i din hverdag. Rygning får nemlig de mindste blodkar, kapillærerne, i vores hud til at trække sig sammen, således at blodgennemstrømningen til huden reduceres betydeligt. Dette betyder, at hudens heling bliver nedsat, at bakterier lettere kan få adgang gennem din hud og at din ansigtskulør bliver svag og sygelig. Motion øger din huds indre glød ved at reducere affaldsstofferne i huden og øge blodgennemstrømningen igennem blodkapillærerne.

Har du problemer med at holde vægten skal du være opmærksom på, at en slankekur, som medfører et hurtigt men effektivt vægttab, men hvor du så efterfølgende tager lige så hurtigt på igen, og dernæst taber dig igen, er meget usundt for din hud. Din hud vil blive først løs og usmidig ved et for hurtigt vægttab, og når du tager på igen vil du opleve at huden ser yngre ud fordi den udvider sig igen. Men taber du dig så hurtigt igen vil din hud slet ikke kunne nå at trække sig sammen, og den vil se slidt, rynket og træt ud. Hellere have et længerevarende, men mere stabilt vægttab, som ikke gør din hud løs og usmidig, men hvor din hud langsomt kan nå at indstille sig på vægttabet og trække sig sammen gradvist.

En anden metode til udrensning af din hud er sauna, dampbad og kolde bade. På denne måde fremmer du blodcirkulationen i din hud, udskiller affaldsstoffer og fjerner døde hudceller.

Du kan også hjælpe din hud og give den fornyet glød ved at tilføre den vitaminer, mineraler, antioxidanter, bioflavonoider, sunde olier og planteøstrogener gennem kosten. Fødevarer som grønne grøntsager, laks, bær, løg/hvidløg, bønner, linser, chili, peber, nødder, frø, bønnespirer og surmælksprodukter er alle velegnede produkter hvis du vil give din hud ekstra næring og sundhed. Kosttilskud som desuden gavner din hud er omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolietabletter eller hørfrøolietabletter (særligt hvis du har tør hud), A-vitamin og betakaroten, C-vitamin og E-vitamin.

Hvis vælger at lave en decideret udrensningskur for at hjælpe din hud, skal du være opmærksom på, at der kan forekomme en periode hvor din hud først skal omvende sig og derfor kan blomstre helt op, men efterfølgende vil din hud blive fuldkommen ren og smidig.

Urenheder under menstruationen
Nogle har problemer med uren hud omkring menstruationsperioden, hvor huden påvirkes af din krops hormonelle udsving. Her kan urterne Marie-tidsel, artiskok og mælkebøtte være med til at afgifte din lever, og på denne måde også være med til at rense din hud. Samtidig bør du i denne periode (og faktisk også herudover) undgå junkfood og unødvendigt kosmetik med diverse tilsætningsstoffer og kemikalier, som kun giver din krop mere at skulle udrense.

Hudplejeprodukter og kosmetik
Når du påfører din hud alverdens forskellige kosmetiske produkter skal du altid have i baghovedet, at alt hvad du smører på din hud indtages igennem huden til blodbanerne, så det faktisk svarer til at du spiser kosmetikprodukterne.

Vælg derfor kosmetik- og hudprodukter som ikke indeholder mineralske fedtstoffer (udvundet fra råolie), men i stedet indeholder vegetabilske fedtstoffer. De mineralske fedtstoffer, så som vaselin og paraffin, har huden meget svært ved at optage og derudover kan de faktisk udtørre din hud frem for at fugte den. En anden ulempe ved de mineralske fedtstoffer er, at de tilstopper porerne i huden, således at der kun dannes endnu flere urenheder i huden. Ved i modsætning at vælge planteudvundne olier sikrer du, at olierne optages meget bedre af huden og samtidig tilføres huden gode, sunde, nærende fedtstoffer.
Et af de nye mirakelprodukter, som både kan indtages i kosten og igennem huden, er bl.a. kokosolie. Olien har egenskaben af at smidiggøre og styrke hudens underliggende bindevæv, så din hud bliver både blød og sund.

Men du skal ikke kun være opmærksom på de mineralske fedtstoffer – også kemiske konserveringsmidler (f.eks. parabener), farvestoffer og syntetisk parfume skal du passe på! Stofferne er utrolig usunde for din krop, hvor de bl.a. kan have en kræftfremkaldende og hormonforstyrrende effekt. Tjek evt. www.miljoeogsundhed.dk for at se en hel liste over alle de stoffer, som du skal opmærksom på og undgå.

De mere naturlige kosmetikprodukter indeholder ofte sheasmør, jojobaolie, plantealkohol, m.m., for at kunne holde sig, samt antioxidanter (i form af bl.a. vitaminer) for at olierne i produkterne ikke harskner som følge af iltning.

Her skal det dog nævnes, at hudplejeprodukter som går under betegnelsen økologiske eller naturlige ikke nødvendigvis er særlige naturlige, sunde og bedre at bruge for din hud. Bare fordi produkterne er tilsat nogle gode olier eller urter kan de også samtidig have en masse kemikalier og tilsætningsstoffer tilsat. For at få fuldkommen rene naturprodukter skal du finde hudplejeprodukter uden konserveringsmidler, syntetiske dufte eller farvestoffer, og kun fremstillet ud fra naturlige urter og olier. Holdbarheden på disse produkter er dog ofte meget begrænset, men det kan du så råde bod på ved at skrue låget på produkterne godt på efter brug og ved at sætte hudplejeprodukterne ind i køleskabet så de ikke tilføres varme og ilt.
Som en god ledetråd for hudplejeprodukter kan du tikke efter Svanen og Blomsten, som indikerer, at du har med mere naturligt fremstillede hudplejeprodukter at gøre.
Økologiske hudplejeprodukter har dog gode fordel, at de er miljøvenligt producerede, således at særligt vandmiljøet ikke belastes med de mange fremstillingsprodukter fra produkterne, som er yderst skadelige for organismer i åer og søer.