Derfor udvikler et foster sig i kvindelig retning
 |
| Differentiering i hanlig eller hunlig retning |
Det er SPY-genet (Sex Determinerende Region Y) på Y-kromosomet som er bestemmende for om fostret udvikler sig i hanlig retning af et normalt Y-kromosom. SPY-genet koder for hormonet TDF (Testikel Determinerende Faktor) der bevirker at testiklerne udvikles i de tidlige fosteruger.
I testiklerne dannes der Sertoliceller og Leydigceller. Sertolicellerne stimuleres formodentligt af TDF til at udskille Müllersk hæmstof som hæmmer de Müllerske gange, så de ikke udvikler sig til æggeledere, livmoder og skede. Leydigcellerne udskiller testosteron.
Påvirker TDF ikke de tidlige kønskirtler, kaldet gonaderne, vil de udvikles til æggestokke (ovarier). Dannes der ikke TDF inden 9. fosteruge, vil der ikke dannes testikelvæv med Sertoliceller. Dannes der ikke Sertoliceller, vil der ikke dannes Müllersk hæmstof, og de Müllerske gange vil derfor spontant udvikle sig til æggeledere, livmoder og skeder.
____________________________________________________________
d. 19 juli 2011
Har du styr på dine hormoner, kvinde?
Hormoner er signalstoffer, og inddeles i to hovedgrupper: steroidhormoner og hormoner baseret på aminosyrer.
De specifikke kønshormoner, kvindens østrogen og progesteron, samt mandens testosteron, er eks. på steroidhormoner. De dannes ud fra fedtstoffet kolesterol og er lipofile (vandelskende). Herved kan de trænge igennem den fedtholdige cellemembran og bindes til receptorer inde i cellekernen hvor de kan stimulerer transskriptionen af bestemte gener.
Centralnervesystemet, CNS stimulerer hypothalamus til dannelse af GnRH (Gonado-tropin Realeasing Hormone), hvorved dette stimulerer til dannelse af de overordnede kønshormoner LH (Luteiniserende Hormon) og FSH (Follikel Stimulerende Hormon). LH og FSH bevirker at kønskirtlerne færdigmodnes, så de begynder produktionen af østrogen og progesteron (eller testosteron hos drenge). De overordnede kønshormoner, LH og FSH, har begge køn altså, og er eks. på hormoner dannet af aminosyrer. LH og FSH er såkaldte glykoproteiner bestående af 200-220 aminosyrer. De er hydrofile og bindes til receptorer på cellemembranen.
Hormoner regulerer en lang række stofskifteprocesser. De produceres et sted i kroppen, og transporteres til et andet, og de virker ved at binde sig til en specifik receptor, hvorved en reaktion sættes i gang.
Udskillelsen af hormoner styres af feedback mekanismer. Positiv feedback betyder at udskillelsen af hormon A fremmer udskillelsen af hormon B hvilket yderligere stimulerer udskillelsen af hormon A. Ved positiv feedback opnås altså en høj koncentration af hormon A.
Negativ feedback betyder at hormon A stimuler udskillelsen af hormon B, som så hæmmer udskillelsen af hormon A. Ved negativ feedback opnås derfor en mere konstant koncentration af begge hormoner.
____________________________________________________________________________
HVORFOR ÆLDES VI?
Og hvorfor ældes vi i forskelligt tempo?
 |
| Vores DNA snor sig om såkaldte nukleotider der alle er organiseret i vores kromosomer i cellekernen i hver af vores celler |
Inden i hver af vores celler i kroppen forekommer en cellekerne. Herinde gemmer der sig menneskets unikke DNA, vores genetiske materiale, som er sammenpakket i såkaldte kromosomer. I enden af hver af disse kromosomer findes de såkaldte telomerer. Dette er DNA-stykker, som beskytter kromosomerne ligesom en 'hætte'. Men hver gang cellen foretager en celledeling, hvor der finder en DNA-duplikation sted, vil den yderste del af kromosomernes telomerer blive forkortet lidt.
Til sidst vil der efter et givent antal celledelinger kun være selve det genetiske materiale tilbage, så vores DNA bliver modtageligt for skader, og vores kromosomer bliver ustabile.
 |
| Ligesom en 'hætte' sidder telomererne på vores kromosomer i forskellige længder afhængig af genetiske egenskaber |
I følge forskning, vil personer som har korte telomere fra genetikkens side af, og som samtidig har en usund livsstil med rygning, fed mad, stress og manglende motion, være langt mere disponeret for at dø tidligere. Faktisk helt op til otte års kortere levetid. Og hertil følger de mange aldersrelaterede sygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft, som ligeledes stiger.
Men dyrker vi motion (og det gælder både personer med lange og kortere telomere på deres kromosomer) vil længden af telomerne forlænges, dvs. at vores liv forlænges. Dette er blevet påvist af en undersøgelse i 2008 med tvillinger, hvor tvillingerne, som dyrkede moderat eller hårdt fysisk aktivitet op til tre gange om ugen, simpelthen fik længere telomere end deres tvillingesøskende, der ikke dyrkede samme niveau af motion. Med motion er det altså muligt at 'snyde' genetikken.
Ud over denne opdagelse af telomernes indflydelse på vores aldrings tempo, har forskere også kortlagt et nyt gen. TERC. Dette gen er meget vigtigt i forbindelse med dannelsen af enzymet telomerase, der modvirker forkortelsen af telomererne. Særligt aktivt er det i fosterstadiet og immunforsvarsceller, hvor cellerne skal dele sig meget ofte. Men blev enzymet anvendt aktivt i alle vores celler ville vi aldrig ældes fysisk. Det har naturligvis givet håb om et naturligt medicin mod alderdommen (hvis man vælger at se den som en sygdom), i stedet for plastikkirurgiske indgreb og anvendelse af botox for at modvirke aldringsprocessen.
Problemet der dog opstår er, at risikoen for, at vores celler, hvis de blev udsat for telomeraseenzymet i øget omfang, i højere omfang ville kunne udvikle sig til kræftceller, der netop har evnen til at kunne dele sig i det uendelige.
Men vil det overhoved være ønskværdigt aldrig at kunne ældes?
___________________________________________________________
d. 15 juli 2011
GENTERAPI MOD STRESS
I stedet for nutidens stressmedicin, som blot midlertidigt behandler stress symptomerne, har nye undersøgelser foretaget på rottehjerner af den amerikanske biolog og neurolog Robert Sapolsky, nu banet vejen mod en helt ny type stressmedicin. Ved at indsprøjte et bestemt identificeret gen i rottehjernerne, har det nemlig været muligt at direkte nedbryde stresshormonerne, hvilket ingen anden type medicin mod stress hidtil har været i stand til.
Robert Sapolsky begyndte i 80'erne at følge en folk bavianer i Kenya, hvor han observerede, at de hanner, som hierarkisk befandt sig øverst i flokken var mest nedslidte fysisk. Deres mentale tilstand og pres, som følge af deres sociale placering i flokken, påvirkede bavianernes fysiske fremtoning og helbredsmæssige tilstand.
Stress er nu ved at blive en stadig mere udbredt sygdom, men medicinsk er det altså kun muligt at begrænse symptomerne af stress, ikke decideret bekæmpe stressen og nedsætte udskillelsen af stresshormonerne. Det er her, at Sapolsky og resten af hans forskergruppe på Standford University i Californien har gjort en banebrydende opdagelse via genterapi.
Ved at identificere gener, som får kroppen til at producere flere antioxidanter og udskille et glukortikoid-nedbrydende enzym og siden anvende en herpes simplex-virus, hvor de skadelige virusgener var erstattet af stressbekæmpende gener, var det muligt at få de omtalte stressbekæmpende gener til at trænge forbi blod-hjerne-barrieren (der normalt er næsten umulig at gennemtrænge fordi den beskytter hjernen mod urenheder og bakterier) ved at indsætte den genmodficerede virus i hjernens amygdala, hvorfra den spredte sig til hele hjernen. Samtidig er virussen så smart, at den først aktiveres, ved at tilføje en såkaldt DNA-promoter, når indholdet af glukokortikoider i blodbanen er så højt, at immunforsvaret hæmmes - dvs., at kortvarige stresspåvirkninger, som stadig er vigtige for os, ikke hæmmes, men kun langvarende stresspåvirkninger hæmmes via den aktiverede virus' enzymer.
Glukortikoider er steoridhormoner produceret i binyrebarken ud fra fedtstoffet kolesterol, der har indvirkning på kulhydrat- og proteinomsætningen i kroppen når vi udsættes for stress.
Siden har Sapolsky indsprøjtet virussen, med de stressbekæmpende gener, i rottehjerner, hvor der var skabt kunstige hjerneblødninger, hvilket herved medførte en produktion af stresshormoner. Og fuldkommen, som håbet, begyndte den indsprøjtede virus' gener nu at reducere glukortikoid-stresshormonerne, således, at kun få hjerneceller hos rotterne døde (i forhold til, hvis virussen ikke havde været indsprøjtet).
Der er naturligvis stadig langt fra rottehjerner til en medicin, som effekt kan bekæmpe stresshormoner hos mennesket, men undersøgelserne giver håb om fremtidig mulighed for at styre stressmekanismerne i vores krop bedre, så en lidelse, som stadig flere mennesker verden over rammes af, måske i fremtiden kan hæmmes.
Kilde: http://illvid.dk/mennesket/hjernen/genterapi-tager-stress-i-oplobet
____________________________________________________________
d. 14 juli 2011
Faldende pubertetsalder - hvad er årsagen mon?
I de sidste mange årtier er alderen for hvornår vores børn går i puberteten, faldet drastisk. Det gælder både drenge og piger. I midten af 1800-tallet var en pige ca. 17 år da hun fik sin første menstruation, men i dag er gennemsnitsalderen nede på ca. 13 år, mens kønslige træk allerede begynder at indtræffe før 10-års-alderen. Samme mønster gør sig gældende for drenge. Men hvad er dog årsagen?
En forklaring har været overvægt i barndommen. Mere velnærede børn har fysisk set et næringsoverskud til at påbegynde udviklingen af kønslige træk tidligere. Dette understreges af, at særligt børn i vestlige lande netop har en faldende pubertetsalder fra særligt 1960'erne af, hvor levestandarden blev betydeligt forbedret i den vestlige verden, sammenlignet med u-lande, hvor pubertetsalderen er et par år højere i gennemsnit. Der er derfor en sammenhæng mellem BMI og pubertetsalderen. Biologisk set kan dette forklares ved, at størrelsen af kroppens fedtdepoter påvirker kroppens hormonelle balance, faktisk allerede fra spædbarnsstadie.
 |
| Pigers alder ved første menstruation i gennem de seneste mange årtier for udvalgte lande |
En anden teori har derfor fokus på de hormonforstyrrende stoffers påvirkning af vores hormonelle balance i kroppen, bl.a. ddt, bromerede flammehæmmere, parabener, tilsætningsstoffer som ftalater eller bisfenol A, mv. Brugen af disse stoffer har i samme tidsperiode, som pubertetsalderen har været faldende, været stærkt stigende. Mange af disse stoffer er fedtopløselige, så de ophobes i vores fedtvæv gennem hele livet og forandrer hormonproduktionen og ændrer vævenes følsomhed overfor hormonel påvirkning. De fleste af disse stoffer har en østrogen virkning, hvilket bl.a. kan være med til at forklare den særligt tidelige vækst af brystvæv hos helt unge piger i de seneste årtier.
Forsøg med rotter, foretaget af Jean-Pierre Bourguigon fra Université de Liège i Belgien i 2007 og 2008, har bl.a. vist, at selv små mængder tilført ddt til hunrotter førte til en øget produktion af det overordnede kønshormon (findes hos begge køn) GnRH i hjernen (hormonet har siden indvirkning på dannelsen af hormonerne FSH og LH, som videre påvirker dannelsen af de specifikke kønshormoner, bl.a. østrogen, progesteron og testeteron). Ligeledes påviste et forsøg i 2009 af Heather Patisaul fra North Carolina i USA, at bisfenol A påvirker hypothalamus i hjernen, så rotter går tidligere i puberteten. Og mange forsøg med fisk understreger samme hormonelle forskydning og forvirring. Det er dog svært at sige netop hvilke hormonforstyrrende stoffer der har den største indflydelse, men det gælder ofte, at stofferne samlet set netop yder den mest drastiske virkning på individet. Samtidig gør pubertetens mange forskellige faser det vanskeligt for forskerne at sammeligne og forstå de mange resultater fra varierende forsøg, og ligeledes forbedres situationen ikke af, at der ikke er fastlagt en definition for, hvornår en pubertet begynder. Ved piger fokuserer nogle forskere fx på, at puberteten begynder ved brystudvikling, mens andre først betegner pubertetens start ved menstruationens begyndelse. Herudover er der forskel i den metodiske tilgang hvormed de forskellige internationale forskergrupper foretager og tilrettelægger deres forsøg.
Andre forskere, bl.a. Jay Belsky fra Pennsylvania Stat University i USA, har påpeget de sociale forholds betydning for udviklingen af pubertetstræk. Børn som har en problematisk opvækst vil som en naturlig biologisk reaktion, i form af en stresspåvirkning af kroppen, opleve hormonelle forandringer, postulerer Jay Belsky. Herved vil de hurtigere gå i puberteten, få på denne måde selv at kunne grundlægge en tryg familie tidligere i livet. Teorien har været omdiskuteret, men resultater fra 2005 og 2008 synes at understøtte den. 8000 amerikanske og engelske børn deltog i en omfattende undersøgelse foretaget af forskere fra Brock University i St. Catharines i Canada, hvor indvirkningen hos børnene ved en fraværende forældre, blev undersøgt. Ved en manglende faderrolle gik pigerne tidligere i puberteten og drengene udviklede hurtigere kønstræk og deres stemme gik tidligere i overgang. Moderens betydning var her uvæsentlig. Julianne Deardorff fra Univeristy of California i Berkeley har siden i 2010 undersøgt, hvordan specifikt faderens fravær kan påvirke pubertetsalderen. Her var resultatet, at det særligt var børn fra velstillede familier, som gik tideligt i puberteten, mens børn fra lavere sociale grupper ikke i samme omfang fulgte samme mønster ved en fraværende far. Som forklaring herpå opstillede forskerne hypotesen om, at socialt laverestillede familier evt. havde større tendens til at søge hjælp hos venner og andre slægtninge pga. lav indkomst, så børnene ikke oplevede faderens fravær lige så voldsomt som i de velstillede familier, hvor moderen omvendt stadig havde en høj indkomst. Men resultaterne forbliver uforklarede.
Fortsætter tendensen i fremtiden? Hvad skal vi da gøre? Hvilken teori er den korrekte - hvis fænomenet da ikke i virkeligheden har en helt uopklaret årsag? Og hvilke konsekvenser vil det have for de fremtidige generationer?
Kilde: http://illvid.dk/mennesket/kroppen/forskere-vil-opklare-gaden-om-tidlig-pubertet
_______________________________________________________________________
d. 13 juli 2011
Rundorme, kvinder og fertilitetsvarighed
Lyder det som en underlig kombination? Den er skam god nok.
Rundormen C. elegans og kvinder har vist sig at have en overraskende lighed mht. fertilitetsevnens varighed i livet. Ligesom kvinder mister deres evne til at få børn med alderen, reduceres C. elegans' fertilitet og frugtbarhed jo ældre de bliver. Forskellen mellem kvinder og rundormens reproduktionssystem er dog, at hvor kvinder fra fødslen har et vist antal umodne æg i æggestokkene, danner og modner rundormen æg hele livet. Men med tiden forringes rundormens ægs kvalitet, ligesom kvindens evne til at få afkom begrænses ved overgangsalderen. Derfor gælder det for både kvinder og rundorme, at de kun er fertile i ca. 1/3 af deres liv. På trods af forskellene i reproduktionssystemerne hos kvinder og orme, forekommer næsten alle de gener, der styrer, hvordan de umodne æg holdes ved lige og efterhånden forringes, alligevel hos både kvinder og C. elegans.
 |
| Rundorm |
Forskeren Coleen Murphy har undersøgt, hvad det præcist er der sker, når den reproduktive aldring og forringelse hos C. elegans rundormen påbegyndes, idet dette måske kan skabe grundlag for ny forskning mht. forringelsen af kvinders fertilitetsevne med alderen. Fra andre undersøgelser vidste Murphy, at niveauet af TGF-beta-signalmolekyler i rundormen har betydning for de umodne ægs tilstand, hvilket tillige gælder for andre pattedyr, herunder mennesket. Ved stigende alder stiger mængde TGF-beta-signalmolekyler, hvorved æggens tilstand forringes, bl.a. via gradvis nedbrydning af umodne æg samt dårligere celledelingsevne og ringere reparation af DNA i æggene.
Men ved at foretage en gensplejsning af rundormen, således at de udviklede en lavere produktion af TGF-beta-signalmolekylet, forandredes nu fertilitetsperiodens varighed hos rundormen. Nu kunne rundormene danne formeringsdygtige æg næsten hele livet, selvom ormene passede det tidspunkt, hvor deres æg fra naturens side af, normalt forringedes. Deres fertilitetsevne forlængedes altså betydeligt. Ved at undersøge GMO rundormenes egentiske egenskaber, var det muligt at påvise, at de gener, som er essentielle for opretholdelse af æggenes kvalitet, var meget mere aktive, i langt længere tid, hos de transgene rundorme.
Eftersom kvinder har præcis de samme genetiske egenskaber som rundormene, som tidligere nævnt, kunne det evt. være interessant at forske videre med baggrund i disse resultater. Det vil bl.a. være relevant at undersøge, om studierne måske i fremtiden vil kunne bidrage til en forlænget fertilitetsperiode hos kvinder, som får børn stadig senere eller som har problemer mht. frugtbarhed, hvilket måske vil kunne skabe nyt håb for barnløse par.
Kilde: http://illvid.dk/mennesket/kroppen/lille-orm-viser-hvordan-kvinder-kan-blive-modne-modre
_____________________________________________________________________
d. 12 juli 2011
Melatonin - søvnens signalstof
I hjernens knoglekirtel produceres hormonet melatonin, som har en afgørende indflydelse på reguleringen af menneskets døgnrytme. Herved har hormonet bl.a. indvirkning på legemstemperatur, hormonudskillelse, søvnrytme, træthed og koncentrationsevne.
Herforuden har undersøgelser vist, at melatonin hæmmer østrogenproduktionen, hvilket i sammenhæng med kræftudvikling er gavneligt - men der mangler fortsat en del forskning på området.
Dannelsen og udskillelsen af melatonin i kroppen sker naturligt om natten, men udsættes man for lys, fx natarbejde eller søvn midt på dagen, vil melatoninproduktionen reduceres. Derfor kan evt. tilskud med melatonin i form af tabletter være et fint alternativ for at sikre kroppen det nødvendige niveau af melatonin.
_____________________________________________________________
d. 11 juli 2011
Menstruationscyklusen - har du styr på biologien?
 |
| Menstruationscyklussen overordnet figur 1 |
FSH er det follikelstimulerende overordnede kønshormon, dannet i hypofysen i hjernen, som påvirker æggestokken til at modne de såkaldte follikler. Påvirkningen forekommer ved, at FSH signalerer til æggestokkene via blodbanerne, hvorefter æggestokkene påbegynder østrogenproduktionen, en af de specifikke kategorier af kønshormoner. Når niveauet af østrogen er højt nok, sendes det overskydende til hypofysen, hvilket herved bevirker af der finder en såkaldt negativ feedback sted, dvs. at produktionen af FSH sænkes.
LH er det luteiniserende hormon, et andet overordnet kønshormon, der ligesom FSH dannes i hypofysen i hjernen. LH har indflydelse på selve ægløsningen og på dannelsen af det såkaldte gule legeme (den latinske betegnelse er corpus luteum, hvilket kan forklare hormonets underlige navn). Folliklen omdannes altså til det gule legeme. Ved stigende østrogenproduktion, vil der forekomme en såkaldt postiv feedback, dvs. at når der nås et bestemt niveau af østrogen i blodet, vil der signaleres til hjernen, og dette bevirker, at koncentrationen af LH i blodbanerne ligeledes øges. Dette forklarer det høje niveau af LH lige før ægløsningen (se figur 1).
Østrogen er som tidligere nævnt en gruppe af specifikke kvindelige kønshormoner. Produktionen af hormonet finder sted i folliklerne og dannes tillige af de yderste celler hos det gule legeme. Jo større follikel bliver, jo mere østrogen dannes der, og jo mere vil der blive udledt i blodet (se evt. figur 2). Når ægløsningen finder sted, vil folliklen briste, og østrogenniveauet i blodet vil derfor stige. Ved positiv feedback fremmer østrogen LH-udskillelsen til blodbanerne med indvirkning på ægløsningen, som nævnt ovenfor, og ved negativ feedback hæmmer østrogen FSH, så FSH modner follikler. Desuden stimulerer østrogen livmodernes slimhinde, så den vokser, bliver mere fugtigt, danner flere blodkar (bedre mulighed for levering af næringsstoffer til et evt. foster), så livmoderen bliver parat til at modtage et evt. befrugtet æg. Ved menstruation er der derfor tale om, at det ubefrugtede æg ikke indlejres i livmoderen, og derfor afstødes livmoderen - med en blodig oplevelse for kvinden til følge.
 |
| Figur 2 |
Progesteron er ligesom østrogen også et specifikt, undeordnet kønshormon, knyttet til kvinden. Det dannes i det gule legeme og har tre opgaver. Først og fremmest skal det bevare, modne og tilbageholde livmoderen længe nok, til at et evt. befrugtet æg kan indlejres heri. En anden funktion, som progesteron har, er at danne en slimprop, som sætter sig ved livmoderhulen. Dette bevirker, at bakterier og ny sæd ikke kan trænge ind til livmoderen, så et evt. befrugtet æg får de bedste betingelser. En sidste opgave, som kan knyttes til progesteronhormonet, er dets påvirkning af livmoderslimhinden, således at den antager en klistret, varm og fugtig overflade, der er essentiel for et befrugtet æg.
 |
| Den hormonelle stimulering, figur 3 |
Menstruationscyklussen er i gennemsnit 28 dage, men kan dog svinge fra 21-35 dage. Cyklussen er opdelt i 3 faser. Menstruationsfasen strækker sig fra cyklussens 1-4 dag. Herefter følger follikel fasen, hvor folliklen modnes. Dernæst forekommer en ægløsning, hvorved den luteal fase påbegyndes og fortsætter til dag 28. Ved den luteal fase skabes det gule legeme, hvor progesteron som nævnt produceres.
I hver menstruationscyklus modnes der altså en ægcelle i æggestokkene, som herefter vil begynde at vandre gennem æggelederne hen til livmoderen. Dette er selve ægløsningen, som finder sted omtrentligt midt i menstruationscyklussen.
Kvindens helbredsmæssige situation har afgørende betydning for menstruationen og ægløsningen. Stress eller sygdom kan skubbe ægløsningen indtil kvinden igen er faldet mere til ro.
Hvis man hver dag gennem hele sin cyklus måler sin temperatur, vil man kunne observere, at temperaturen vil stige med ½-1 °C ved ægløsningen. Muligheden for graviditet er højest, når ægløsningen finder sted og herefter 24-36 timer frem.
Sammenfattet
Menstruationscyklussen kan inddeles i tre faser: menstruation, vækstfase og sekretionsfase.
Sammenfattet
Menstruationscyklussen kan inddeles i tre faser: menstruation, vækstfase og sekretionsfase.
I æggestokkene kan cyklussen inddeles i to faser: follikelfasen og lutealfasen. I den første fase halvdel er det positiv feedback der styrer hormonudskillelsen, især før ægløsningen. I anden halvdel er det negativ feedback der styrer hormonudskillelsen.
- Under menstruationen stiger FSH-udskillelsen fra hypothalamus hvilket stimulerer æggestokkene til at modne æg i folliker.
- Follikelcellerne producer østrogen.
- østrogen får livmoderslimhinden til at vokse og danne nye blodkar
- østrogen laver positiv feedback på FSH og LH
- LH får en follikel til at briste, og en ægløsning forekommer, som får kvindes temperatur til at stige en halv grad.
- Folliklen omdannes til det gule legeme, corpus luteum (derfra luteiniserende hormon, LH).
- Det gule legeme stimuleres af LH til at producerer progesteron.
- Progesteron påvirker livmoderslimhinden der bliver svampet og danner mere slim, så der kan modtages et befrugtet æg.
- Ingen befrugtning medfører at østrogen og progesteron laver negativ feedback på FSH og LH, og det gule legeme går til grunde. Livmoderslimhinden afstødes som menstruation. Cyklus starter forfra.
Ekstra - sådan virker en graviditetstest!
Ved en graviditet, hvor fosteranlægget fastsættes på livmoderslimhinden, begynder fosteret at producere graviditetshormonet HCG (Humane-Chorion-Gonadotriopin-hormon), et glycoprotein som har en α –del der ligner LH og FSH, samt en β-del som er specifik for HCG. FSH og LH er to kønshormoner, der henholdsvis stimulerer udskillelsen af østrogen og progesteron. Men da LH og FSH tillige hæmmes via negativ feedback af en høj østrogen- og progesteronudskillelse, vil der under en graviditet ikke kunne produceres nok østrogen og progesteron via FSH og LH. Derfor får HCG hormonet det gule legeme til at øge progesteronnivauet (producerer tillige østrogen). Således udskilles fosteret ikke, og livmoderslimhinden bliver fortsat mere slimet og fortykket. HCG-niveauet hos gravide kvinder fordobles ca. hver anden til tredje dag indtil den tiende uge, hvorved HCG-niveauet reduceres igen, da moderkagen nu producerer østrogen og progesteron nok til resten af graviditetsperioden. HCG udskilles via urinen, og kan derfor anvendes, hvis en kvinde skal teste, om hun er gravid.
Ved en graviditetstest findes en række antistoffer, som kan reagere med HCG hormonet samt et farvestof, for at angive en evt. graviditet. Når graviditetstesten tilføres urin i startfeltet vil der i α-delen af HCG bindes det monoklonale antistof 1, der er tilhæftet en specifik farve. Urinen viderefører antistof 1 og HCG hormonet til testfeltet hvor antistof 2 befinder sig, tillige et HCG-specifikt antistof. Er kvinden gravid, vil antistof 1 og antistof 2 sammenbindes via HCG hormonets β-del, og en farve vil vise sig i testfeltet fra antistof 1. HCG vil dernæst tilbageholdes, mens antistof 1 vil videreføres til kontrolfeltet, hvor der findes antistof 3, der er specifikt til antistof 1. Her vil farven, bundet til antistof 1, tillige kunne ses. Derfor kan man ved en graviditet se to farvede streger på graviditetstesten, i kontrolfeltet og i testfeltet.
Er kvinden ikke gravid, vil antistof 1 og antistof 2 i testfeltet ikke kunne bindes, da HCG hormonet ikke forekommer, og antistof 1 vil derfor videreføres til kontrolfeltet og bindes til antistof 3.
Derfor vil man ved en ikke-gravid kvinde kun se én farvet streg i kontrolfeltet
________________________________________
d. 9 juli 2011
Pas på med solcremen!
Selvom brug af solcreme klart bør anbefales for at skåne huden mod UV-stråling, så er sollys stadig sundt. Og jo højere faktor du anvender i din solcreme, jo mindre D-vitamin vil din hud kunne optage. I så fald vil du være nødt til at sørge for, at din krop får den nødvendige D-vitamin via kosten, hvilket dog kan være svært.
Et godt tip er derfor, at undgå den skarpe middagssol ved at anvende solcreme, men siden, om aftenen, nyde den mindre skarpe eftermiddags- og aftensol uden solcreme. På denne måde sikre du dig stadig lidt D-vitamin fra sollyset, som du dernæst kan supplere med god kost. Samtidig anbefales det, at selvom du benytter solcreme midt på dagen, er det stadig ikke en god ide, at ligge på stranden hele dagen og 'stege' for længe - uanset brug af solcreme eller ej, er det stadig usundt for huden med så intensiv og langvarig solpåvirkning. Skal solcremen beskytte dig ordentligt skal du som voksen smøre op mod 40 ml solcreme på flere gange samme dag eller som barn op mod 20 ml solcreme. Og det kan hurtigt blive dyrt, hvis du vælger et kvalitetsmærke - hvilket dog er helt altafgørende, idet flere undersøgelser peger på, at jo billigere solcrememærker, jo ringere beskyttende effekt mod UV-stråling.
Dog skal du være yderst opmærksom på, at du naturligvis skal beskytte din hud når du rejser længere mod ækvator, hvor UV-strålingen bliver væsentlig kraftigere (vores skandinaviske hud er slet ikke tilvænnet dette lysniveau). Her vil det være at foretrække, at vælge solcremer med højere faktorere. Og husk aldrig at benytte en åben solcreme fra sidste år!
Samtidig skal du være opmærksom på, hvilket mærke du anvender af solcreme, idet der er stor forskel på cremernes kvalitet. Fx indeholder flere solcremer parfume, og smører vi disse cremer på vores børn over for stor en tidsperiode, vil der kunne opstå en risiko for udvikling af senere parfumeallergi.
Allergifremkaldende konserveringsstoffer kan bl.a. være formaldehyd, formaldehydfrigører (benxylhemiformal, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane, diazolidinyl urea, DMDM-hydantion, imidazolidinyl urea, methamine, paraformaldehyd, sodium hydroxymethylglycinate, quaternium-15), iodopropynylbutylcarbamat (IPBC) og kathon (isothiazolinoner).
Herforuden indeholder solcremer en lang række andre stoffer, som hverken er gode for dig, dine børn eller det omgivende miljø. Bl.a. indeholder mange solcremer (ligesom mange andre cremer) parabener, som kan være hormonforstyrrende. Kig efter særligt butylparaben, isobutylparaben, propylparaben og isopropylparaben når du køber solcremer, da disse bør undgås så vidt muligt.
Flere stoffer, som er med til at forhindre, at solcremens UV-filter nedbrydes i flaskerne eller på huden, er deciderede skadelige for vandmiljøet. Ligeledes viser undersøgelser fra Fødevareinstituttet DTU, at det kemiske UV-filter ethylhexyl methoxycinnamate (også benævnt octylmethoxycinnamate eller OMC), 3-benzylidene camphor, benzophenone-3 samt 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) begge kan have hormonforstyrrende effekter. Bl.a. har forsøg med drægtige rotter vist, at rotteungerne bliver forstyrrende hormonelt når moderen udsættes for OMC. Resultatet er nedsat sædkvalitet og ringere udvikling af kønsorganer hos han-rotter.
En god ide er derfor at vælge Svanemærket, som er det mest miljøvenlige og sundhedsbevidste af produkterne på det danske marked. Vil du undgå store mængder allergifremkaldende stoffer, vil Astma og Allergiforbundets solcremer tillige være at foretrække.
Se derudover bl.a. følgende hjemmeside: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1567465.ece eller mere dybdegående http://www.forbrugerkemi.dk/test-og-rad/din-personlige-pleje/solcreme/solcreme-til-hele-familie-2011, hvor solcremer testes. Du kan også få mere viden om solcremer på http://www.solcreme.dk/.
Kilde: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/danner-kroppen-d-vitamin-hvis-man-har-solcreme-pa?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=dc08f42d2b-201107087_8_2011&utm_medium=email, http://taenk.dk/tænk-artikler/uv-filter-i-solcreme-bekymrer,
_________________________________________________________
d. 8 juli 2011
Fremtidens medicin - Nano!
Måske vil du i fremtiden opleve en individualiseret behandlingstype fremstillet på nanoniveau. Nanomedicin er nemlig i stor fremgang og resultaterne hidtil har været yderst lovende. Det giver mulighed for at målrette behandlingen langt mere præcist, hurtigt og effektivt. Bl.a. vil det via nanomedicin være muligt at lokalisere begyndende kræftceller og åreforkalkning. Og medicintypen kan fremstilles således, at den nedbrydes naturligt i vores krop efter et givent tidsrum, uden at have evt. bivirkninger.
Forskere har overordnet haft fokus på fire hovedområder mht. fremstillingen af nanomedicin: medicin-aflevering (drug delivery), biosensorer (herindunder dannelse af 3D-billeder af sygt væv), opbygning af væv (tissue engineering) og biointerfaces, hvor mennesket og maskinen sammenkobles.
At nanomedicin kan skimtes i en nær fremtid som alternativ til almindelig medicin skyldes bl.a., at nanomedicinen er relativ billig at fremstille. Forskerne udnytter blot, at visse stoffer af sig selv kan finde sammen og danne nanokomplekser uden menneskelig indgriben (bottom-up-metoden).
Sygdomme hos mennesker opstår ofte pga., at gener enten over- eller underudtrykkes, dvs. at der forekommer variationer i proteinsyntesen i de enkelte af kroppens celler, således at der skabes en ubalance i kroppen - en sygdomstilstand. For at ned- eller opregulere antallet af de overudtrykte gener (fx i forbindelse med kræft eller gigt) han man opdaget to nye behandlingsmuligheder: DNA-inteferens (nedregulering) eller erstatning med kunstigt fremstillede gener (opregulering). Men begge behandlingsmetoder kræver desværre store DNA-molekyler, som ikke kan passere cellernes membran. Her kommer nanomedicinen ind i billedet! På Århus Universitet har en gruppe forskere formået at fremstillet iNANO. Dette er en lille meget kompleks kasse i nanostørrelse opbygget af DNA-molekyler. Kassen har både et lille låg og en låsemekanisme indbygget, så låget kun åbnes ved specifikke DNA-koder og indholdet i nanokassen tømmes. Desuden har kassen en indbygget funktion, som gør, at den kan skifte farve fra rød til grøn når den belyses med laser - på denne måde kan man nemt identificere hvor i kroppen nanokasserne befinder sig. Endvidere er genmedicinet indkapslet i sukkerstoffet chitosan, som både har en beskyttende funktion men samtidig virker tiltrækkende på kroppens celler, som har brug for sukkerstof til deres mange processer. Cellerne kan derfor optage sukker-komplekset og herved også nanomedicinen. Herforuden er det muligt at indkode egenskaber som gør, at kun syge celler tiltrækkes af sukkerstoffet. Og det bedste er, at chitosan er et meget billigt udvindingsprodukt fra fiskeaffald og biostof , hvilket derfor muliggør en evt. fremtidig produktion af nanomedicin.Nanomedicin anvendt i forbindelse med fx kræft har gode udsigter. Ved at indsprøjte magnetiske jernholdige nanopartikler i blodet hos en person, vil nanopartiklerne lokalisere en evt. begyndende kræftknude, og ved siden at foretage en MRI scanning vil man meget tydeligt kunne se, hvor i kroppen kræften befinder sig og hvor udbredt den er. Men det stopper ikke her. Ved at anvende mikrobølger eller laserstråler, vil de magnetiske nanopartikler kunne skabe en overophedning, således at netop kun kræftcellerne dør.
En anden mulighed, som nanomedicinen som tidligere nævnt, åbner op for, er genopbygning af væv. Stamceller og deres utrolige potentiale har længe været kendt, men ikke kunnet udnyttes fuldstændigt, idet forskerne ikke har kunnet kontrollere udviklingen af et evt. nyt væv. Men med nanomedicinen er dette nu muligt. Ved at opbygge et kunstigt stillads af et givent organ eller væv og siden tilføre stamceller og nanomedicin, vil nanomedicinen kunne programmere stamcellernes vækst, formet efter det kunstige stillads (som langsomt nedbrydes naturligt). På denne måde dannes nyt væv identisk med det oprindelige.
Endvidere giver nanomedicinen mulighed for i fremtiden at kunne sekventere en patients DNA på meget kort tid, hvilket kan give et fuldkomment billede af patientens individuelle helbredsstilstand. Spørgsmålet er så her om vi virkelig ønsker at vide alt om vores evt. fremtidige mulige sygdomme på forhånd. Der er i alt fald opstået en større debat mht. de etiske dilemmaer som kan opstå i forbindelse med udviklingen af nanomedicinen.
Læs nærmere på følgende kilde: http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8803.pdf
_______________________________________________________________
d. 6 juli 2011
Mirakel mus og immunitet mod kræft
Den første immune mus blev opdaget ved et tilfælde. Den amerikanske forskergruppe foretog et andet forsøg, hvor man forsøgte at isolere antistoffer dannet i musenes bughule, når de fik indsprøjtet kræftceller. Men én han-mus udviklede ikke kræft. Selv ikke da forskerne gentagende gange forsøgte at indsprøjte kræftceller hos musen i stadig større doser. Ved siden at avle på han-musen var det muligt at overføre de resistente gener til 40% af afkommet, som igen kunne isoleres og avles videre på. Musene betegnes SR/CR mus, hvor CR står for Complete Resistence. Unge mus vil slet ikke vise tegn på udvikling af kræft, mens ældre SR/CR-mus først vil udvikle kræftceller, men i løbet af de følgende 24 timer, vil kræften bekæmpes af musenes immunforsvar.
Det ganske særlige ved immuniteten er dog, at udtager man celler fra de immune mus og indsprøjter dem til en almindelig mus inficeret med kræft, så vil kræften forsvinde. Spørgsmålet er så, hvad det dog er der gør, at musene udvikler denne resistens, som enddog kan overføres til andre mus.
På trods af omfattende forskning, har det endnu ikke været muligt at påvise, hvilken årsag der ligger til grund for denne resistensegenskab. De genetiske forskelle mellem ikke-immune og immune mus synes meget lille. Dog har forskerne opdaget, at tre forskellige cellepopulationer fra det innate/tillærte immunforsvar er involveret i elimineringen af kræftceller hos SR/CR-musene. Tidligere forskning har kun haft fokus på at fremstille vacciner som aktiverer det adaptive immunforsvar, men denne nye opdagelse har skabt nyt fokus på det innate immunforsvars rolle i kræftbekæmpelse.
Der er dog stadig langt fra mus til menneske, så de gode resultater kan ikke fuldkommen overføres til mennesker, men opdagelsen har åbnet nye muligheder, som der kan arbejdes videre med i fremtiden.
Kilde: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/an/nr-3/an3muscancer.pdf
____________________________________________________
d. 28. januar 2011
Migræne, lyspåvirkning og smerte
En række amerikanske forskere og forskerlederen Rami Brustein fra Beth Israel Deaconess Medical Center og Harvard Medical School i Boston har nu sat særlig fokus på netop den smerte som fremkaldes under migræne ved lyspåvirkning. Forskerne opstillede en hypotese om, at forbindelsesleddet mellem lys og smerte ikke var knyttet til cellerne i nethinden, og for at afprøve deres hypotese anvendte de 20 migrænepatienter. 6 af forsøgspersonerne var blinde, og kunne således ikke opfatte lyspåvirkning. De resterende 14 forsøgspersonerne var delvist blinde, og kunne opfatte en vis lysmængde. Førstnævnte oplevede ingen forværring af deres migræne ved lyspåvirkning, mens de delvist blinde oplevede en kraftig tiltagende smerte ved lyspåvirkning (blå og grå bølgelængder) under et migræneanfald. Forværringen af migrænen måtte altså ifølge forskerne have med nethindeceller at gøre, som stadig var funktionelle hos de næsten blinde. Her kunne forskergruppen dernæst indkredse hvilke nethindeceller der var tale om, idet de eneste nethindeceller med lysreceptorer hos de næsten blinde forsøgspersoner var nethindecellerne melanopsin med fotopigment (kaldes også retinale ganglionceller).
For at gå videre med denne teori fik en gruppe rotter nu tilført migræne kemisk, blev udsat for lyspåvirkning og fik til sidst tilført farve i øjnene, således at man kunne følge nervesignalernes bevægelser fra nethindeceller til hjerneområder. Og farven gjorde det faktisk muligt at se, hvorledes der fra netop melanopsincellerne gik signaler via nervetråde til nerveceller i hjernens område thalamus, hvorefter smertecenteret i hjernen aktiveredes.
Ved dernæst at indsætte elektroder i netop disse identificerede nerveceller, som havde med aktiveringen af smerten at gøre, kunne forskerne måle, at disse nerveceller udløste en stor mængde af elektriske impulser i løbet af kun sekunder når melanopsincellerne blev udsat for lys, hvilket aktiverede den stærke, kraftige smerte fra smertecenteret i hjernen. De elektriske impulser fortsatte lang tid efter at lyspåvirkningen var stoppet, og smerten aftog først i styrke efter ca. 20-30 minutter i mørke hvor nervecellerne reducerede mængden af afgivne impulser.
Hvad forskerne derfor nu arbejder videre på, er at fremstille et migrænemiddel som kan blokere vejen mellem nervecellerne og melanopsincellerne. På denne måde vil nervecellerne ikke aktiveres til videre at aktivere smertecenteret i hjernen, og dermed vil migrænepatienter kunne opholde sig i oplyste rum under et evt. migræneanfald. Der er stadig lang vej endnu forskningsmæssigt, men måske vil migrænepatienter gå lysere tider i møde - bogstavligt talt!
Kilde: http://illvid.dk/mennesket/sygdom-behandling/derfor-goer-lys-migraenen-vaerre
_______________________________________________________________
d. 24. januar 2011
KOMMEN, PAPRIKA OG GURKEMEJE MOD HOVEDPINE
Alle tre krydderier indeholder bl.a. store mængder af stoffet salicylsyre, som har en meget antiinflammatorisk effekt. De skulle derfor i følge forskere kunne medvirke til at beskytte mod bl.a. gigt, tarmkræft og hovedpine. Så næste gang du mærker den velkendte smerte i tindingerne og baghovedet kunne du måske afprøve en kombination af disse krydderier, før du rækker ud efter asperinen eller stedsoliden i medicinskabet.
_____________________________________________________________
d. 16. januar 2011
Hvorfor forkølet når det er koldt?
Ja, hvorfor egentlig? Det skyldes faktisk, at når dine slimhinder er nedkølede vil din krops immunceller ikke virke effektivt eller være til stede i stort antal. Derfor vil vira meget lettere kunne trænge forbi dit ydre immunforsvar (hud og slimhinder), ind i kroppen (hvor dit indre - specifikke og uspecifikke - immunforsvar så til gengæld kan fange virussen). Jo varmere du derfor har det - særligt ved slimhinder og mund som jo netop nedkøles i vinterkulden - jo mindre er sandsynligheden for at blive syg.
______________________________________________________________
onsdag d. 11 august 2010
Brystholder tjekker dig for brystkræft
Det kan lyde ubegribeligt, men det er faktisk sandt. En engelsk forsker har nemlig opfundet en bh som hele tiden scanner dine bryster for begyndende brystkræft, så kræften kan opdages og behandles i tide. Bh’en er derfor meget mere anvendelig end scanningerne af brystvævet et par gange om året. Bh’en er designet således, at et helt net af mikrobølgeantenner er integreret i bh’en rundt om brysterne og på denne måde kan antennerne hele tiden tjekke temperaturen i brystvævet. At bh’ens mikrobølgeantenner måler temperaturen skyldes, at aktiviteten i begyndende kræftceller skaber en øget temperatur i brystvævet, end temperaturen i forbindelse med aktiviteten i raske celler. Hvis bh’en oplever en risiko for udvikling af kræft i brystvævet, så udløses en alarm i bh’en som advarer dig.
Desværre er bh’en ikke kommet i produktion foreløbig, idet produktionsomkostningerne er for høje, og ingen ønsker fortsat at kaste sig ud i en større produktion af den kræfthæmmende bh.
Læs en uddybende artikel hos følgende kilde: http://videnskab.dk/composite-3279.htm
__________________________________________________________________
mandag d. 9 august 2010
DINE NEGLE AFSLØRER DIN SUNDHEDSTILSTAND
Dine negle kan bedre end andre dele af din krop give dig en tydelig indikation om din krops sundhedstilstand.
Har du blege negle kan det være et tegn på, at du lider af mangel på blod, jern, folinsyre eller B12-vitaminer. Flækker dine negle kan årsagen være dårligt blodkredsløb, blodmangel eller manglende næringsstoffer. Særligt mineralet silicium styrker dine negle, hvis de flækker. Du kan finde silicium som kosttilskud eller via urten padderokke. Ellers har dine negle også brug for kalk, magnesium, zink, B-vitaminer og sunde fedtstoffer (omega-3-fedtsyrer) for at forblive sunde og stærke. Mangler dine negle særligt zink, magnesium eller kalk vil de ofte få hvide pletter. Negle som er sprøde kan være et tegn på proteinmangel eller svampeinfektion i neglene, mens negle så får et blåligt skær tyder på iltmangel og sygdomme relaterede til hjerte og lunge.
Pas på dine negle ved at bruge handsker når du f.eks. anvender skrappe rengøringsmidler eller bruger dine hænder ofte i forbindelse madlavning, håndarbejde eller havearbejde.
